DE FORSTUMMEDES TALE
NY "KLASSISK KABARET"
Dato: 6., 7. og 8. september, kl. 20:00
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Oplev en unik kabaret inspireret af 1910'ernes russiske teaterscene med figurer som instruktøren Vsevolod Mejrkhold, grundlæggeren af moderne teater, og digteren Anna Akhmatova. Mejrkhold og Akhmatova udtrykte sig på trods i en vanvittig tid. Deres kampe for kunstens frihed spejler nutidens udfordringer. Forestillingen er et forsvar for kunstens nødvendighed - KUNST SOM ÅNDEHUL. Kabaretformen blander gru og håb, dens våben er grotesk humor. De Forstummedes Tale “handler” ikke om Rusland. Men to af de medvirkende har faktisk forladt Rusland af politiske grunde, i protest mod invasionen af Ukraine.
Medvirkende:
Gitta-Maria Sjöberg (modne Akhmatova), Julia Lindgren (unge Akhmatova), Elisabeth Zeuthen Schneider (violin), John Ehde (cello), Polina Fradkina (klaver), Thomas Bang (konferencier Mejrkhold), Yury Vladovsky (skuespiller).
Kreativt team:
Digte af Anna Akhmatova (1889-1966) og Aleksandr Blok (1880-1921), oversat af Mette Dalsgaard* og Niels Brunse. Manus og instruktion af Mette Borg, film- og fotomontage af Yury Vladovsky, musik af Dmitri D. Shostakovitj og Hanne Tofte Jespersen, lysdesign af Mikkel Magnus Olsen.
Sangere, skuespillere og musikere er på scenen, hvor de "forstummede stemmer" opleves gennem sang, monologer og filmklip. Nye sange af Hanne Tofte Jespersen til Akhmatovas digte fremføres parallelt med Shostakovitjs Blok-Romancer opus 127, mens Mette Borgs tekster gør historien vedkommende i dag.
Entré: 125-250 kr
*) Dansk udgave © Forlaget Palomar, 2020, oversætter Mette Dalsgaard.
Sponsorer: Øernes Kunstfond, Roskilde Kommune, Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Dkf/ Koda Kultur WH Fonden.